Om loftbot

Robotten, der gør opbevaring nemt og smart


Vores robot er hjertet i dit nye opbevaringssystem. Den modtager dine opgaver og udfører dem – altid med fuld kontrol hos dig. Designet med fleksibilitet for øje kan den klare selv de mest udfordrende opgaver:
Kom helt ud i skunken på loftet.
Stable kasser, hvor loftshøjden er større – typisk ved gangbroen.
Arbejde i områder med kun 50 cm frihøjde.
Stable op til 120 cm i højden eller placere specialkasser som foldeborde og golfbags.

Robotten er udstyret med kameraer til præcis navigation og en stregkodelæser, der genkender kassetypen. Det giver dig en stabil og sikker drift – hver gang.


Kom hurtigt i gang med appen

Når du installerer vores app, er du allerede godt på vej!
Opret dig som superbruger, og du kan derefter nemt oprette familiedeling, så alle i husstanden får adgang til systemet.

Fuld kontrol – helt enkelt

Som superbruger bestemmer du, hvem der har adgang til indholdet i kasserne. For eksempel kan forældrene have adgang til alle kasser, mens børnene kun får adgang til udvalgte. Det er praktisk til jul, hvor gaverne skal gemmes væk – uden nysgerrige blikke.

Det handler ikke kun om overraskelser. Indbrud i juletiden er desværre et kendt problem, men med vores system er der intet nemt at stjæle. Det gør dit hjem mere sikkert.

Nem registrering af indhold

Når du opretter kasser, kan du registrere indholdet på to måder:
Skriv navnet på genstanden
Tag et billede med AI direkte i appen

Tag et billede direkte i appen – og lad vores AI klare resten.
Systemet genkender automatisk genstanden og giver den et navn. Når alle genstande er registreret i en specifik kasse, bliver det supernemt at finde dem igen. Næste gang du skal bruge noget, søger du blot i appen – og robotten henter kassen for dig.